Når man beslutter sig for at spille golf, så finder man hurtigt ud af, at det ikke er en helt billig hobby. Det er selvfølgeligt ikke så meget værre end alle mulige andre ting, man kan bruge sin fritid på, og det er da langt fra den dyreste hobby man kan gå i gang med. Vi kommer dog ikke udenom, at noget godt golfudstyr og et medlemskab i en golfklub er noget, der kræver at man har styr på økonomien.
Faktum er dog, at man ikke behøver at gå all-in lige med det samme. Hvis du først lige er begyndt at prøve kræfter med golf, så er der ikke nogen grund til at investere flere tusinde kroner i det. Alle mennesker er forskellige, så der er ikke nogen garanti for, at du ender med at bliver forelsket i golf. Det er bedre at prøve det stille og roligt af, og så investere mere og mere i sporten, efterhånden som du bliver bidt af den. Det er dog vigtigt at forstå, at ens udstyr spiller en stor rolle i golf, og at dårligt udstyr meget ofte resulterer i en dårlig oplevelse. Du er derfor nødt til at finde den rette balance.
Du bør eksempelvis undgå at købe alt for billige golfkøller. Golf er en sport der kræver præcision, og det er bare ikke noget, som de billigste af de billige golfkøller kan give dig. Det er let at producere noget der ligner en golfkølle, men som slet ikke har den finish eller balance, som en god kølle har. Hvis du spiller med sådan noget udstyr, så vil du konstant blive frustreret. Selv de bedste spillere i verden ville blive frustrerede hvis man tvang dem til at spille med sådan noget udstyr: ens evner og erfaring kan ikke skinne igennem, hvis udstyret er så ringe, at det skyder bolden et helt tilfældigt sted hen.
Hvis du ikke er helt sikker på, om golf er noget for dig, så er det altså bedre at leje eller låne noget godt golfudstyr. Det er kun med det rette udstyr, at du virkeligt kan opleve hvordan det er at spille golf. Når du så ved, at golf er noget du godt kan lide, så kan du bruge pengene på at købe noget ordentligt udstyr.
Her er det så også vigtigt at vide, at golfkøllerne absolut ikke er det eneste udstyr, der har betydning for dine evner og din oplevelse på golfbanen. Alle spillere bør eksempelvis have to par nøje udvalgte golfsko, hvis de gerne vil være klædt ordentligt på til, at få mest muligt ud af spillet.
Jeg talte for nyligt med den lokale golfsko dame, og det var hende det gjorde mig opmærksom på, at der overordnet set er 2 forskellige slags golfsko: dem der er designet til solskin, og dem der er designet til regnvejr. Hvis du kun ejer én slags, så begrænser du dig selv unødigt meget. Golf er sjovt i al slags vejr, men kun hvis man er ordentligt klædt på. Et par vandtætte golfsko der er designet til de regnfulde dage vil gøre en enorm forskel for dit spil på en regndag, og vil også gøre det langt mere sjovt og behageligt at være ude på golfbanen i det dårlige vejr.
Hvis man kun har vandtætte golfsko så vil man dog hurtigt blive frustreret på en varm sommerdag. Her er det nemlig ekstra vigtigt at fødderne virkeligt kan ånde, og at komforten er i top. Det er derfor du skal have begge par sko!